
GRØN FORENING
Vi håber alle er optaget af at være så miljøbevidste som muligt i sin hverdag. Det er dog tre områder hvor vi opfordrer til en særlig indsats; el, vand og affald.
Huslejen er et direkte resultat af bl.a. vores samlede forbrug af de tre ovennævnte tre punkter. El, vand og affald er de klart største udgiftsposterne i foreningen som vi kan selv regulere. Hvis hver enkelt yder sit bidrag, vil vi sammen kunne holde huslejen fra at stige for meget, noget vi alle ønsker! Samtidig vil vi være miljæbevidste og spare på vores CO2-forbrug.
Når vi ikke har individuel afregning på strømforbrug, påligger det den enkelte andelshaver et ansvar om at spare på el. Nemme tiltag som at slukke for sin computer når den ikke bruges, slukke lys når man forlader boligen, bruge tørresnoren, købe sparepærer og el-spareskinne, kan reducere foreningens elforbrug og dermed reducere udgifterne som huslejen reguleres efter. Se flere tips på www.elsparefonden.dk
NB! Det er ikke tilladt i Husorden jf. § 8., samt umoralsk ovenfor de andre andelshavere, at bruge el til opvarmning af boligen for at således spare på sin egen fjernvarmeaflæsning. Dette er en miljøfjendtlig og dyr løsning sammenlignet med fjernvarme, og giver en meget højere fælles strømregning og dermed husleje for alle. Administrationen kan kontrollere hver enkelt andelshavers forbrug af radiator/fjernvarme.
Prøv at tage lidt kortere bad samt installer et vandsparende bruserhoved i din bruser. Vandet er nemlig også en af de tre ting som ligger til grund for huslejens størrelse.
Sorter glas til glascontaineren, småt brændbart til den blå container, pap til miljøstationen ved blok 5, og derudover fyld din skraldepose fornuftigt op. Har du storskrald du skal af med, kan dette leveres gratis på lossepladsen (ved Bilka) eller ved at stille det ud til vejen efter kontakt til Odense Renovation (tlf. 63138200) som henter indtil 6 store genstande per bolig to gange i året.