
§ 27
Bestyrelsesmedlemmer
27.1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer samt 1. og 2. suppleant, der alle vælger for et år ad gangen.
27.2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, kasserer og sekretær.
27.3. Andelshavere skal for at kunne vælges opstilles senest en uge før generalforsamlingen af 3 stillere, som er andelshavere og andelshaveren skal skriftligt have erklæret sig indforstået med opstillelsen. Nævnte dokumentation skal afleveres indenfor den anførte frist til bestyrelsen som herefter vil offentliggøre kandidatlisten. Generalforsamlingen kan vælge at acceptere eventuelt senere opstillede kandidater.
27.4. Som bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter kan vælges andelshavere, disses ægtefæller samt myndige husstandsmedlemmer. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges én person fra hver husstand og kun en person, der bebor andelsboligen. Genvalg kan finde sted.
27.5. Bestyrelsesmedlemmer kan til enhver tid melde sig ud af bestyrelsen. Disses suppleanter træder straks ind i stedet. Ved formandens fratræden fungerer
næstformanden i formandens sted indtil næste generalforsamling. Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer bliver mindre end tre og der ikke findes flere suppleanter til rådighed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med det ene formål at vælge nye suppleanter og bestyrelsesmedlemmer.
27.6. Ved fraflytning fra Andelsboligforeningen Sønderparken udtræder et bestyrelsesmedlem samtidig fra bestyrelsen.
§ 28
28.1. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt han eller en person, som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse.
28.2. Sekretæren skriver referat for bestyrelsesmøder. Referatet underskrives af hele bestyrelsen.
28.3. I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden.