
§ 10.
Fremleje
10.1. Fremleje kan ske under de i § 10 stk. 1-4 nævnte betingelser. Fremlejegiver er ansvarlig for at den indgåede lejeaftaler er i overensstemmelse med foreningens vedtægter samt leje- og skattelovgivningen.
10.2. En andelshaver må hverken helt eller delvis overlade brugen af boligen til andre end medlemmer af sin husstand, medmindre han er berettiget dertil efter stk. 3 og stk. 4.
10.3. En andelshaver er berettiget til at fremleje eller –låne sin bolig. Denne tilladelse kan kun gives, når andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, militærtjeneste, orlov, job (prøvetid), midlertidig forflyttelse eller lignende for en begrænset periode på normalt højst 2 år. Fremleje kan således ikke tillades efter fraflytning eller dødsfald, uanset om der måtte være særlige grunde såsom svigtende salg. Fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet skal godkendes af Administrationen.
10.4. Såfremt huslejen for fremlejetager overstiger boligafgiften, skal fremlejekontrakten forevises bestyrelsen og godkendes af denne.
10.5. Fremleje eller lån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af den fastsatte betingelser.
10.6. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelserne i § 10, stk. 2-4.