Sønderparken
 

§ 12.

 

Overdragelse

 

12.1.     En andelshaver, der ønsker at overdrage sin andel, skal forsyne erhververen med det i § 14.1 nævnte materiale. Bestyrelsen kan nægte at godkende en over­drag­el­se­, hvor materialet ikke er udleveret.

 

12.2.     Ønsker en andelshaver at fraflytte sin bolig, er han berettiget til at overdrage sin andel efter reglerne i § 12.3 og § 12.4 til en anden, der bebor eller samtidig med overdragelsen flytter ind i boligen.

 

            Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver, men nægtes godkendelse, skal                en skriftlig begrundelse gives senest 3 uger efter, at bestyrelsen har modtaget                   skriftlig meddelelse om, hvem der indstilles.

 

            Såfremt salg til tredjemand, efter nedenstående regler, ikke kan ske, kan en      fraflyttende andelshaver altid kræve, at foreningen efter 3 måneder overtager              andelen til den pris, som andelshaveren selv har betalt for andelen, dog maksimalt      den på den seneste ordinære generalforsamling fastsatte andelsværdi samt     

 

 

            eventuelt pristillæg eller nedslag for vedligeholdelsesstand. Denne ret kan ligeledes            gøres gældende af andelshaverens dødsbo.

 

12.3.     Fortrinsret til at overtage andel og bolig skal gives i nedenstående rækkefølge:

A.   Den der indstilles af den fraflyttende andelshaver.

 

B.   Andre andelshavere, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen, således at den, der først er indtegnet på ventelisten, går forud for de senere indtegnede.

 

C.   Andre personer, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen. Den, der først er indtegnet på ventelisten kan fastsætte, at de indtegnede én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers kan slettes.

 

12.4.     Uanset § 12.3 skal andele på 52 m2, 63 m2 og 84 m2 ved overdragelse tilbydes til andelshavere internt i andelsboligforeningen. Dette gøres ved opslag i opgange og med 8 dages tilbagemeldingsfrist for andelshaverne. De tildeles efter anciennitet i andelsboligforeningen. Hvis ingen i andelsboligforeningen ønsker at overtage andelen skal overdragelse ske efter reglerne i § 12.3.

 

Lejligheder som dette vedrører er følgende: Heden 10, lejl. 6 (52 m2), Heden 10, lejl. 7&8 (84 m2), Heden 12, lejl. 3&4 (63 m2) samt Heden 14, lejl. 1&2 (63 m2)

 

www.sdr-park.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net
"));