ARKIVETS INDHOLD:
Fra nu af vil man her på siden kunne læse nyt fra sidste bestyrelsesmøde.
Det er ikke et fuldt referat, men uddrag fra relevante emner.
Det egentlige referat offentliggøres ikke af hensyn til fortrolige oplysninger.
ANDELSBOLIGFORENINGEN SØNDERPARKEN
Onsdag den 7. april 2010
Tilstede: Vidar, Henrik, Karla, Mathias og Christina A.
Fraværende: Christina M. og Martin
Punkt 1: Det diskuteres at udskifte armatur i køkken, badeværelse og bad. Pris ca. 189.000 + moms ekskl. installation. Eddie mener, det vil tage ca. halvanden time at udskifte.
En anden problemstilling er varmtvandscirkulationen. Det vil koste 11000 + moms pr. blok for at få anlægget til at fungere energimæssigt og øge komforten, da der skal laves noget i cirkulationen og teknikrummet. Det vil sandsynligvis nedsætte vores varmtvandsbehov og dermed spare foreningen penge. Ifølge revisor og administrator er der økonomi til det. Det besluttes, at der skal være brugerbetaling på 750 (ikke den fulde pris) plus gratis installering. Beboerne kan selv vælge om de vil have det installeret, men hvis man venter indtil fraflytning opkræves køber også et beløb.
Ovenstående besluttes Iværksat og meddeles på generalforsamlingen.
Punkt 2: Regnskab
Revisor Vagn Andersen gennemgik årsregnskabet for perioden 01.01.09-31.12.09.
Resultatopgørelse
Årets resultat udgør 1.289.602 kr. Årets afdrag udgør 1.298.603 kr. Revisoren beder bestyrelsen bemærke, at årets overskud næsten dækker afdragene, dette er meget positivt.
Indtægter:
· Diverse indtægter udgør 64.110 kr mod 16.000 i 2008, denne stigning skyldes især indførelsen brugerbetaling af P-pladser.
Udgifter:
· Diverse materialer inkluderer rydning af beplantning, vinduespudsning og rengøringsmidler, derfor ses en stigning i omkostninger i forhold til sidste år.
· Administration: pr. 1 jan skal administrationshonorar pålægges moms, dvs. en stigning på 25% i administrationsomkostninger skal forventes næste år.
· Diverse udgifter inkluderer stillingsannoncer (vicevært), fragtomkostning (møbler til mødelokale) og gebyr fra PBS (13.000 kr).
· Energirapport: 12.000 afsættes hvert år på budgettet, som dækker energirapport hvert 5. år.
· El og vand: er faldet fra sidste år, dette må betyde at indsatsen for at få beboerne til at spare på vand og el har hjulpet.
· Antenneudgifter: pga. nyt system (ca. 50.000 kr) er denne post steget betydeligt.
· Renholdelse incl. Rensning af varmebeholdere: bestyrelsen håber at efter renovation af varmtvandsbeholdere og cirkulation, at posten vil blive mindre.
· Reparationer, VVS, maler, el mv.: tørretumblerne er dyre i el. Nyindkøb overvejes, da de kun bliver dyrere med alderen.
Afskrivninger:
· Teletelefon og internet: er i år fuldt afskrevet.
· 524.830 kr henlægges til fremtidig vedligeholdelse. Revisoren gør opmærksom på, at i henhold til budget 2009 er der afskrevet 741.000, men da der er anvendt 186.170 kr til vedligeholdelse, derfor henlægges mindre end forventet.
Balance:
Aktiver:
· Anlægsaktiver: Ejendommen er vurderet af ejendomsmægler til 69.500.000 kr. pr. 01.03.2010. Vurderingen er uændret i forhold til sidste år.
· Obligations-og investbeholdning: udgør 290.799 kr. I årets løb måtte man sælge værdipapirer for at få likviditet.
Passiver:
· Andelskapital pr. 01.01 udgør 11.136.700 kr. Sidste år besluttede generalforsamlingen ikke at hæve andelsværdien. Det diskuteres og besluttes at fremsætte forslag på generalforsamlingen om at hæve andelsværdien med 100 kr pr. km2.
Konklusion:
Revisor Vagn Andersen gennemgik regnskabet for 2009 med bestyrelsen.
I 2009 er driftsoverskuddet næsten i stand til at dække periodens afdrag. Det skal bemærkes at der kun henlægges 524.830 kr til vedligeholdelse, derfor er der mindre i driftskapital, som er lånt af henlæggelserne. Revisor anbefaler derfor at budgettet følges meget stramt.
I nær fremtid sænkes bankgarantien for indlån i pengeinstitutter til 750.000 kr. Bestyrelsen skal derfor snarest beslutte, hvordan man vil sikre foreningens penge.